Erhvervsklasser

Serviceområdets 10. skoleår

Forsøgsperiode: 01 august 2009 - 01 august 2010
Teksten om forsøget på denne side er skrevet af Odense Kommune.

Beskrivelse

Efter 2 ugers fælles introduktion undervises eleverne 2 dage pr. uge i fagene dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. Eleverne tilbydes afgangsprøve i de 3 førstnævnte fag.

De resterende 3 dage er eleverne i virksomhedspraktik, så vidt muligt til overenskomstmæssig ungarbejderløn. Arbejdstilsynet søges om dispensation fra ungarbejderdirektivet, så eleverne bl.a. må bruge maskiner. Der udarbejdes en samarbejds- og praktikaftale med branchens organisationer som grundlag for at skaffe eleverne en lønnet praktikplads.  

Der bygges bro til erhvervsuddannelserne, gerne gennem korte undervisningsforløb, og der tilknyttes en elevcoach, som vil opsøge og følge eleverne efter starten på ungdomsuddannelsen.

Der arbejdes med pædagogisk udvikling og supervision af lærerne for at sikre eleverne maksimalt udbytte af undervisningen.

 
Serviceområdets 10. skoleår
Skolestyrelsen har været på besøg hos Odense Kommune for at høre om forsøgsarbejdet med erhvervsklasser.

Læs artikler fra besøget.





















Formål

Formålet er at skabe et nyt og særligt 10. skoleår, som kan give skoletrætte elever fodfæste på en arbejdsplads og forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse inden for serviceområdet.

Målgruppe

Elever i 10.klasse.

Forsøgets fremtid

Projektet forventes at blive videreført.
GRUNDOPLYSNINGER

Kommune

Odense Kommune

Skole(r)

Korsløkke Ungdomsskole

Kontaktperson i forvaltningen

Thomas Bach

Kontaktperson på skolen

Per Christensen