Baggrund om PISA 2006

PISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-åriges kompetencer i læsning, matematik og naturfag. Undersøgelsen har til hensigt at måle, hvor godt unge på 15 år er rustet til at møde udfordringerne i fremtidens informationssamfund. PISA er siden 2000 blevet gennemført hvert tredje år. Den seneste undersøgelse er gennemført i 2006, hvor 57 lande deltog.

Eleverne i undersøgelsen

Fra Danmark har 4.532 unge under uddannelse deltaget i PISA 2006. Alle deltagerne er født i 1990, og de var mellem 15 år og 2 mdr. og 16 år og 3 mdr. gamle i testperioden. Deltagerne var fordelt på 211 uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannelsesinstitutioner kan udtrækkes til at deltage i undersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt nogle ganske få elever fra ungdomsuddannelser. Der er taget hensyn til at sikre en repræsentativ fordeling af skoler efter skolestørrelse, skoletype og geografisk beliggenhed. Procedurerne i forbindelse med udvælgelse af skoler og elever er fastsat af det internationale konsortium og er fælles for alle deltagerlande.

Deltagerlande

Der deltog i alt 57 lande i PISA 2006. Alle 30 OECD-lande deltog i undersøgelsen, og dertil kommer 27 partnerlande.

OECD-landene er: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Japan, Luxembourg, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydkorea, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA og Østrig.

Partnerlandene er: Argentina, Aserbajdjan, Brasilien, Bulgarien, Chile, Colombia, Kroatien, Estland, Hong Kong, Indonesien, Israel, Jordan, Kirgisistan, Letland, Liechtenstein, Litauen, Macao, Montenegro, Qatar, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovenien, Taipei, Thailand, Tunesien og Uruguay.

Sammenligninger mellem lande

For at sikre sammenligneligheden mellem landene er der lagt stor vægt på, at eleverne udtrækkes på samme måde i alle lande. Da der er stor forskel på landenes uddannelsessystemer, udtrækkes eleverne efter alder, så de i alle lande ligger inden for samme aldersgruppe, uafhængigt af klassetrin og skoletype. På den måde kan resultaterne bedst sammenlignes mellem de 57 deltagende lande.

Den praktiske gennemførelse af testen

PISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3 timer. Eleverne anvender to timer til at løse testopgaver og 40 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Den resterende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testledere deltager under testen på alle skoler for at sikre, at det foregår ens for alle elever. Umiddelbart efter testen bliver alt testmateriale pakket og sendt tilbage til det danske PISA-konsortium, som står for at behandle alle besvarelser.

Deltagelse er frivillig

Både skoler og enkeltelever har deltaget frivilligt i undersøgelsen, og de 4.532 danske elever i undersøgelsen svarer til 89 % af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, at mindst 80 % af de udtrukne elever skal deltage.

PISA offentliggøres i form af en international og en dansk rapport

Den 4. december 2007 blev resultaterne af PISA 2006 offentliggjort. OECD har udgivet en international rapport, hvor alle landenes resultater sammenlignes, og hvor de globale perspektiver fremhæves. I Danmark er der udgivet en national rapport af samme omfang som den internationale. Den danske rapport indeholder mange af de samme elementer som den internationale rapport og har samtidig et særligt fokus på de danske resultater i en nordisk sammenhæng. Foruden de to rapporter er der i Danmark udgivet et kort hæfte med undersøgelsens hovedresultater. Hæftet er udsendt til samtlige skoler og ungdomsuddannelser med 15-årige elever.

PISA er både en test af kompetencer og en spørgeskemaundersøgelse

Ud over testen af elevernes kompetencer har eleverne, deres forældre og skolelederne på de deltagende skoler udfyldt spørgeskemaer. Oplysningerne fra spørgeskemaerne bruges til at analysere forskelle i elevernes kompetencer mellem forskellige grupper af elever (fx drenge og piger) og mellem elever på forskellige skoler (fx store og små skoler).

Naturfag er hovedområde

PISA måler elevernes kompetencer i naturfag, matematik og læsning. Hver runde af PISA har fokus på ét af de tre områder. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 er hovedområdet naturfag. Det betyder, at der i PISA 2006 indgår flere opgaver om naturfag end de to andre fag. Dermed giver PISA 2006 for første gang mulighed for at sammenligne, hvordan landene klarer sig inden for forskellige delområder af det naturfaglige. Samtidig måler undersøgelsen de 15-åriges holdninger til og interesse for naturvidenskab, f.eks. om de er interesserede i senere i livet at beskæftige sig med naturvidenskab.

Indholdet i naturfags-testen

Sammenholder man PISA’s naturfagstest med undervisningen på de ældste klassetrin i den danske folkeskole, så indeholder testen elementer fra fagene fysik, kemi, biologi og geografi (naturgeografi). Der er et stort sammenfald mellem, hvad PISA måler i naturfagstesten, og undervisningsmålene for fagene i den danske folkeskole. Den største forskel er, at der i folkeskolen lægges meget vægt på eksperimenter og andre praktiske elementer, som ikke kan indgå i en skriftlig test, og derfor heller ikke indgår i PISA.

Sammenligninger med resultater fra tidligere PISA-undersøgelser

Et vigtigt formål med PISA-undersøgelsen er at måle udviklingen i kompetencerne blandt de 15-årige. Derfor genbruges altid en stor mængde opgaver fra den ene runde af undersøgelsen til den næste, og opgaverne offentliggøres ikke. I læsning har de samme opgaver indgået lige siden undersøgelsens start, og resultaterne er derfor helt sammenlignende i alle tre undersøgelser (PISA 2000, 2003 og 2006). Resultaterne i matematik er direkte sammenlignelige i de to seneste undersøgelser (PISA 2003 og 2006), mens der skal tages forbehold ved sammenligninger med PISA 2000. I naturfag indgår der i PISA 2006 flere opgaver end tidligere, da faget denne gang er hovedområde. Ændringer i resultaterne kan derfor tilskrives både udvidelsen af testen og ændringer i præstationen på de spørgsmål, som er fælles fra år til år. For Danmarks vedkommende viser en analyse, at udviklingen i naturfag skyldes en kombination af, at der indgår nye opgaver i testen og en reel forbedring på de opgaver, som er ens fra år til år.

Danmark har en forholdsvis stor andel udeladte elever

I Danmark er 6 % af de udtrukne elever blevet ekskluderet af undersøgelsen på grund af f.eks. manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikap. I de nordiske lande er eksklusionsraten lavere, og i verden er det kun Canada, der har en større eksklusionsrate. En høj eksklusionsrate vil teoretisk set kunne medvirke til at forbedre et lands resultater, da de elever, der ekskluderes, typisk har ringe forudsætninger på de faglige områder. En eksklusionsrate på 6 % vurderes dog ikke at have nogen statistisk signifikant betydning for resultaterne. Ud over elever på specialskoler er det den enkelte skoleleder, der beslutter, om elever skal ekskluderes fra undersøgelsen.

Testopgaverne

PISA bygger på et princip om at vurdere de unges kompetencer i forhold til udfordringer i "det virkelige liv". PISA måler de ting, som 15-årige kan forventes at have lært og vil have brug for i deres fremtidige liv, dvs. i videre uddannelse, på arbejde og i familie- og samfundslivet. Derimod vurderes eleverne ikke ud fra specifikke læseplaners indhold. Som noget helt særligt indgår der i PISA-testen en kombination af traditionelle testopgaver og åbne spørgsmål, hvor eleverne selv skal formulere deres svar. Opgaverne fordeler sig med 52 % multiple-choice-opgaver, hvor eleven skal afkrydse det rigtige svar, 8 % opgaver, hvor eleven skal skrive et enkelt ord eller tal som løsning, og 40 % opgaver, hvor eleverne helt selv skal formulere deres svar.

PISA gennemføres af DPU, AKF og SFI

Den danske del af PISA-undersøgelsen gennemføres af et konsortium bestående af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Anvendt KommunalForskning (AKF) og Socialforskningsinstituttet (SFI). Konsortiet har også stået for gennemførelsen af de hidtidige runder af PISA i Danmark. Professor Niels Egelund, DPU, er formand for konsortiet. Det er forskere fra konsortiet, som skriver den danske PISA-rapport.

PISA i fremtiden

Danmark deltager også i næste runde af PISA, som gennemføres i 2009. Resultaterne forventes offentliggjort i december 2010. PISA 2009 får læsning som hovedområde.