det tester den nationale test i dansk/læsning
 

Resume

Denne artikel giver indledningsvis en generel introduktion til de kundskaber og færdigheder, læsetestene skal sige noget om. I testene i dansk/læsning testes kun den del af læsningen, der er bedst egnet til at blive afprøvet med de testmetoder, der anvendes i de nationale test. De øvrige elementer af læsefærdighederne (fx den faglige læsning i andre fag) samt danskfaget i øvrigt, må evalueringsmæssigt tilgodeses på anden måde.

Hver elev i folkeskolen skal gennemføre fire test i læsning i løbet af skoleforløbet, og disse obligatoriske test ligger i foråret i 2., 4., 6. og 8. klasse. Yderligere er der mulighed for at gennemføre otte frivillige læsetest fordelt over skoleforløbet. De skoler, for hvem testene ikke er obligatoriske, kan gennemføre læsetest for hver elev op til 12 gange i løbet af skoleforløbet.

Indledning

Selv om læsning er en tværfaglig disciplin, og læsefærdigheder bruges og trænes i alle fag, så testes læsning i de nationale test i forbindelse med danskundervisningen, ligesom skolens undervisning i læsning (Fælles Mål) er knyttet til faget dansk.

Læseundervisning skal give eleverne kundskaber (viden om sprog og kultur, tegn og regler) og færdigheder i at bruge denne viden, så eleverne gennem undervisningen bliver gode læsere. Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at testene kun måler elevernes præstation i læsning. En lang række centrale kundskaber og færdigheder i danskundervisningen (fx stavning, grammatik, tegnsætning, kulturforståelse, litteraturkendskab, evnen til at formulere sig) testes ikke – til det formål anviser www.evaluering.uvm.dk en lang række andre metoder og værktøjer.

Læseforskningen har påvist, at man opnår læsefærdigheder ved at kombinere færdighederne i sprogforståelse (at forstå sproglige meddelelser) og afkodning (at identificere skrevne ord). Det er en forudsætning for udvikling af gode færdigheder på begge områder, at eleven tidligt opnår visse basale kundskaber.

• Sprogforståelse – at omsætte sprog til mening, uanset om det er talt, tænkt eller skrevet - er en bred færdighed, der udnyttes i mange sammenhænge, hvoraf læsning kun er én. Udvikling af gode færdigheder i sprogforståelse kræver nogle basale kundskaber - en grundviden om sproget og den verden, det bruges i: Eleven skal have et vist ordforråd, og eleven skal vide noget om, hvordan dette ordforråd anvendes – herunder at der er forskellige måde at anvende ordene på, og at der som regel er meget mere information i en sætning, end det der siges. Så godt som alle danske børn, der starter i skolen, har allerede en ganske avanceret sprogforståelse. Forståelsen af sproget er blevet skabt og trænet, ved at børnene, fra de var helt små, har lyttet, har lært at tale og fået respons herpå, fx er blevet rost, når de har sagt noget nyt, er blevet grint af, når de har sagt noget forkert på en sød måde, er blevet skældt ud med ord, der sagt med et andet tonefald ville være ros osv.
• Afkodning – at identificere skrevne ord er modsat sprogforståelsen noget helt specielt for læsning. Udvikling af gode færdigheder i afkodning forudsætter, at eleven har visse helt grundlæggende kundskaber: Eleven skal bl.a. kende bogstaverne og bogstavernes standardlyde. Når en ny klasse starter i skolen, er elevernes forudsætninger ofte meget forskellige, nogle kan allerede læse, og nogle kender ikke bogstaverne. Det betyder, at læreren har en stor opgave med at differentiere undervisningen i alle normale klasser.

Læsning forudsætter, at eleven både kan afkode ordene og forstå indholdet af det afkodede. Ofte følges det ad, men de to færdigheder er principielt uafhængige og kan altså eksistere hver for sig.

Eksempel: En dansker med gode afkodningsfærdigheder læser en artikel højt fra en italiensk avis. Selv om danskeren ikke forstår et ord italiensk, vil en italiensk analfabet med god sprogforståelse, der lytter til oplæsningen, let forstå artiklens indhold - også selv om italieneren ikke kan læse. Ingen af de to kan siges at have italienske læsefærdigheder.

Eksemplet illustrerer, hvordan begge færdigheder skal være til stede, for at der kan blive tale om egentlig læsning. Læsning er produktet af de to færdigheder. Det kan illustreres ved at sætte læsning på formel: L = A X S (Læsefærdighed lig med afkodning gange sprogforståelse). Pointen er, at hvis en af færdighederne mangler, bliver resultatet – altså den samlede læsefærdighed – nul.

De nationale test i dansk/ læsning - tre profilområder

I testene i dansk/læsning testes kun den del af læsningen, der er bedst egnet til at blive afprøvet med de testmetoder, der anvendes i de nationale test. De øvrige elementer af dansk/læsning (fx læsestrategier, skimming, genrekendskab og aktiv anvendelse af ordforrådet), der også er vigtige for udvikling af læsekompetence og læseforståelse, må evalueringsmæssigt tilgodeses på anden måde, til brug herfor er givet en række beskrivelser af evalueringsværktøjer, der kan anvendes.

Testen er på lige fod med de øvrige værktøjer til evaluering et redskab, der skal sikre, at først og fremmest læreren (men også elev, forældre og skole), får et retvisende billede af den enkelte elevs og klassens faglige niveau inden for de områder, testen omhandler.

Et af hovedformålene med testene er at bidrage til, at læreren ud fra testens resultater kan reflektere over undervisningen i forhold til, hvad klassen og de enkelte elever er henholdsvis gode og dårlige til, og om der er områder, der i undervisningen af hele klassen og de enkelte elever skal fokuseres yderligere på ved undervisningens videre tilrettelæggelse.

Testene i læsning er inddelt i tre profilområder, som lægger sig tæt op ad den opdeling, som læseforskningen har påvist, er vigtig for en grundlæggende forståelse af læseudviklingen. Inddelingen i profilområder skal gøre det muligt at afdække og vise noget om årsagerne til den enkelte elevs og klassens læsefaglige niveau.

De tre profilområder er benævnt:

• Sprogforståelse
• Afkodning
• Tekstforståelse
   

Profilområdet Sprogforståelse

Sprogforståelse omfatter evnen til at gendanne et forestillingsindhold ud fra en tekst, dvs. til at opfatte en rimelig mening med en sproglig meddelelse, uanset om den er skrevet ned eller er opfattet ved at lytte.

En helt central komponent i sprogforståelse er ordkendskab/ordforråd, men også kendskab til sætningsopbygning, sproglige billeder, genrer, underforståede meninger mv. indgår, da det er komponenter, der er med til at danne et forestillingsindhold.

I de nationale test afprøves profilområdet sprogforståelse med multiple choice-opgaver i ordforråd (fx, hvad betyder "motivation"?) og i faste vendinger (fx, hvad vil det sig "at have en ræv bag øret"?), samt i at klikke på 2 af 5 billeder, der har ord, der lyder ens (fx krone, der både kan være en kongekrone og mønten enkrone). Man kan være dygtig til sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord. Sprogforståelse testes i andre sammenhænge ofte med lyd og billeder, da man herved undgår at stille krav om afkodning.

Profilområdet Afkodning

Afkodning omfatter færdigheder i at identificere skrevne ord og bogstaver. Afkodning er – modsat sprogforståelsen – noget specifikt for læsning.

Hvis man ikke kan afkode (som ordblinde har problemer med), kan man heller ikke læse, selv om man måske udmærket kan forstå indholdet i teksten, hvis den læses op.

I læseudviklingen i de første skoleår er afkodningen oftest den store udfordring for eleverne. Der sker erfaringsmæssigt en betydelig udvikling i de fleste elevers evne til præcis og fejlfri afkodning fra skolestart til mellemtrinnet, hvorefter det især er hastigheden i afkodningen, der udvikles.

Dette er illustreret i nedenstående figur, der viser den normale udviklingsvej for læseudvikling. Hver pil repræsenterer en elevs udvikling i den periode, som bliver undersøgt. Figuren illustrerer, at eleverne i starten bliver bedre til at afkode præcist, men først, når de har nået et vist niveau, bliver de hurtigere. Efterhånden når de til et niveau, hvor afkodningen sker automatisk. Læseforskningen taler om automatisering af afkodningsfærdigheden, når eleven ikke længere behøver at bruge bevidst opmærksomhed på afkodningen, men kan koncentrere sig helt om sprogforståelsen i læsning.

I de nationale test afprøves profilområdet afkodning med multiple choice-opgaver, hvor almindelig kendte ord og billeder skal parres (fx vises ordet blyant sammen med fire tegninger, hvoraf det ene viser en tegning af en blyant) og med ordkædeopgaver, hvor tre ord er skrevet sammen til et, som eleven skal skille ved at sætte lodrette streger ved klik med musen (fx ISBILKO IS¦BIL¦KO). Tiden, som eleven bruger på at besvare opgaven, registreres, og læreren vil efterfølgende kunne få oplyst, hvor megen tid eleven har brugt på opgaven, og sammenligne med hvad der er normalt for eleverne på klassetrinnet.

Profilområdet Tekstforståelse

Den samlede læsefærdighed – tekstforståelsen – betegner færdigheden i at opfatte indholdet af skrevne eller trykte tekster. Læsning sker som nævnt gennem en sammenkobling af færdigheder i afkodning og i sprogforståelse. Tekstforståelse dækker således over mange ting, bl.a. at opfatte tekstens mening, evnen til at reflektere over teksten, evnen til at læse mellem linjerne, inferens (logiske følgeslutninger) og genrekendskab.

Opgaverne til profilområdet "Tekstforståelse" er enten multiple choice-opgaver eller cloze-opgaver. Multiple choice-opgaverne besvares ved afkrydsning af det/de rigtige svar på et eller flere spørgsmål til indholdet af en tekst, fx en artikel, uddrag af historie eller en brochure. Cloze-opgaverne består af en tekst, hvor det et ord i en sætning skal vælges, fx "Hun blev glad når (skyen/himlen/solen/regnen) skinnede".

Opgaverne, der er beregnet til elever i indskolingen, er baseret på korte tekster og opgaver med billedvalg. Opgaver udformet til mellem- og sluttrinnet anvender især længere og lidt mere komplicerede tekster, der stiller større krav til de sproglige og forståelsesmæssige kompetencer.

Læs hele artiklen "Opfølgning på resultatet af den nationale test i dansk/læsning".