Samarbejde
Vi rækker ud med vores viden, lytter og er til rådighed som positive samarbejdspartnere for andre i skoleverdenen

Værdi i Skolestyrelsen
04-02-2010

Mere end halvdelen af de nationale test er booket

Tre dage efter at skolerne har fået adgang til at booke tider til de nationale test, er der booket tid til over halvdelen af testene.

Torsdag eftermiddag var 326.722 test allerede booket i Skolestyrelsen. Knap 600.000 test fordelt på seks fag og ti forskellige test skal gennemføres mellem den 15. februar og 30. april. Skolerne er blevet bedt om at booke mellem den 1. og 15. februar.

I Skolestyrelsen er man glade for, at så mange skoler er hurtigt ude og dermed allerede har sikret sig den testtid, der passer dem bedst.

”Vi kan se på bookingerne, at hovedparten af skolerne indtil nu har valgt at gennemføre de nationale test i marts og april. Så der er fortsat gode muligheder for de skoler, der er klar til at gennemføre de nationale test allerede de sidste to uger af februar,” siger direktør Martin Isenbecker, Skolestyrelsen.

Se alle