Hvordan forløb prøveafholdelsen?

Orden og overskuelighed i lokalet

Der forefindes mange ældre hjemkundskabslokaler rundt om i landet, som stadig er i brug. Det er også tilfældet for den skole, som denne PEU er skrevet på baggrund af. Køkkenet er bygningsmæssigt indrettet i en ældre ejendom, men indeholder de fleste moderne køkkenredskaber. Der var intet at udsætte på lokalets hygiejneniveau trods den fremskredne alder. Der er dog ingen tvivl om, at lokalernes fysiske fremtræden har stor betydning for, hvor populært faget opfattes af eleverne.

Det nødvendige udvalg af værktøj, redskaber og materialer

På denne skole kunne læreren ikke skaffe vise typer af frugt og fisk fra den lokale fødevareforretning, som eleverne ønskede efter deres planlægningsliste. Men læreren havde købt andre råvarer, som kunne erstatte de oprindelige elevønsker. Dette påvirkede ikke i væsentlig grad kvaliteten af produkterne i prøveafviklingen.
Læreren bør ved tilrettelæggelsen kunne forudse, om der kan fremkomme elevønsker til råvarer, som læreren ved kan være vanskelige at skaffe på grund af for eksempel årstiden eller prisen. Læreren var opmærksom på, om eleverne havde glemt at påføre nødvendige råvarer på ønskelisten, som var nødvendige for et rimeligt produkt. Disse mangler havde læreren noteret ned til censor, og disse noter indgik også i bedømmelsesgrundlaget.

Elevernes forberedelse til prøven

Eleverne var motiveret for prøven, og de udviste stor entusiasme under prøveafholdelsen. Eleverne havde øvet sig i at lave deres retter, idet de trækker opgaven op til fem dage før prøvedagen. Denne form for forberedelse til prøven er helt i overensstemmelse med reglerne for prøveafholdelsen i hjemkundskab.

Lærernes forberedelse til prøvedagen

Læreren havde forberedt sig godt til prøvedagen. Det var et lokale med god orden, velholdte redskaber og det nødvendige råvareudvalg. Læreren havde også sørget for, at de daglige undervisningsmidler – for eksempel kogebøger – var til stede i lokalet. De råvarer som læreren ikke kunne fremskaffe, var erstattet med velfungerende alternativer. Eleverne var ikke synligt påvirket af disse ændringer og påbegyndte prøven uden indvendinger.

Elevers brug for hjælp undervejs

Eleverne spurgte læreren om, hvor de forskellige råvarer stod i køkkenet, men udviste ellers stor selvstændighed under prøveforløbet.

Hvorvidt eleverne blev færdige med deres planlagte opgave

En del af eleverne nåede at fremstille maden, men det haltede med at få rengjort hele køkkenet inden for tidsrammen. En enkelt elev nåede heller ikke at dække bord, men nåede at fremstille den ønskede frokost.

Elevernes mundtlige redegørelse

Eleverne har 10 minutter sammen med eksaminator og censor til den individuelle mundtlige samtale, inklusive votering. En del af eleverne havde svært ved at overføre hjemkundskabsteori (”Hvor sund er den mad, du/I har lavet her?”) på deres egen mad. Nogle af eleverne havde også svært ved at vurdere, om den fremstillede mad kunne mætte det antal personer, som prøveoplæggene krævede. Men eleverne var gode til at italesætte deres fremstillingsproces i prøvesituationen.

Går eleverne op enkeltvis eller i gruppe?

De fleste af eleverne gik op i grupper. Den ene elev, som gik til prøve alene, gjorde det, mest fordi elevantallet i grupperne ville blive for stort, hvis denne elev også skulle være med. Om det var et frivilligt valg, eller om eleven følte sig tvunget til at være alene, skal være usagt. Men generelt bør de elever, som ønsker at gå til prøve i grupper, også have muligheden for dette. Det skal være den arbejdsform, som bedst passer eleven, der bør afgøre, hvilken arbejdsform eleven benytter ved prøven.

Denne side indgår i publikationen: "Prøver Evaluering Undervisning, Hjemkundskab 2008"