Skolestyrelsens vision, mission og værdier
Vision
Vi vil være drivkraft for kvalitet i skolen,
så hver eneste får lyst og kompetencer til at lære hele livet.
Mission
Vi arbejder mod visionen, når vi:
- Fører tilsyn med de frie grundskoler.
- Deltager i at gennemføre internationale undersøgelser.
- Deltager i kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen.
- Styrker en evalueringskultur i folkeskolen og gennemfører evalueringer i grundskolen.
- Står for at indføre nationale test i folkeskolen.
- Er sekretariat for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen.
- Er sekretariat for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.
- Administrerer prøver i grundskolen.
Værdier
Samarbejde
Vi rækker ud med vores viden, lytter og er til rådighed som positive samarbejdspartnere for andre i skoleverdenen.
Udsyn
Vi er opsøgende, interesserede og henter inspiration og ny viden både i Danmark og internationalt.
Engagement
Vi er entusiastiske, tager selv initiativer og har fokus på resultater.
Troværdighed
Vi gør, hvad vi siger og holder det, vi lover. Vi erkender fejl og lærer af dem. Vi er åbne og ansvarlige og tager kritik alvorligt.
Faglighed
Vi arbejder grundigt og professionelt med en høj faglig standard. Vi har øje for, hvor vi skal udvikle os fagligt.
Senest opdateret 17-06-2010