Aalestrup Realskole, som er en privatskole, fik midler til arbejdet med turbodansk.

Lene Stisens forventninger var høje på forhånd:

”Vi satsede på, at eleverne som det første skulle udvikle deres læsefærdigheder betydeligt, men også at de skulle rykke sig på det personlige og sociale plan. Disse elever er ofte mere passive i den almindelige undervisning, så det er vigtigt, at de lærer at være med. De har ofte en følelse af ikke at kunne være med rent fagligt. Så de er vant til at være i forsvarsposition, når de sidder til undervisning”. Forsøget er foregået over otte uger, hvor eleverne fik to lektioner hver dag. ”De sidder alene sammen med mig og er taget ud af den almindelige undervisning”, siger Lene Stisen.

Specialundervisningslærer Lene Stisen.

Lene Stisen tilføjer: ”Det faglige formål har helt konkret været, at eleverne skulle have en afkodningsstrategi, så de kan lære at læse rigtigt. Det indebærer, at de lærer lydprincippet, som de endnu ikke har lært – og det er nødvendigt”. siger hun og fortsætter: ”De tager det også meget mere seriøst, de ved godt, at det er vigtigt, at de bevarer fokus. Det er helt sikkert en motivation, at de føler, de får noget ud af det – hurtigt”

Forældrene har også været meget glade for, at der på skolen prøves noget nyt. De er samarbejdsvillige og indstillede på at hjælpe, hvis de altså bare får lov af eleverne, fortæller Lene Stisen:
”Jeg ringede til en af forældrene, og hun fortalte, at hun meget gerne vil hjælpe, men at hun ikke får lov af eleven. Når eleverne er så gamle, så har de altså ikke lyst til at sidde og få hjælp af forældrene. Det hænger igen sammen med, at de synes, det er pinligt.”  

Skoleleder på Aalestrup Realskole Jan Stigaard tilføjer, at det fungerer godt, at eleverne i forsøget med turbodansk sidder på skolen hele tiden i stedet for at have færre timer på skolen og derefter skulle lave lektierne hjemme. Eleverne kan på den måde bedre koncentrere sig om det væsentlige, nemlig at lære at læse.

 

Resultater

Lene Stisen testede eleverne, før de gik i gang med projektet, og nu hvor de otte uger er gået, er eleverne blevet testet igen. Resultaterne er entydige. Begge elever har opnået en markant fremgang, og de har øget deres læsetempo og deres ordforråd betydeligt. Deres oplæsningsfejl er gennemsnitlig blevet reduceret med næsten 95 pct., og læsehastigheden er forøget med 75 pct., ydermere er de blevet væsentlig bedre til afkodning af teksten.

”Resultaterne er super gode. Vi kan tydeligt se en effekt. Eleverne har helt klart forbedret deres læse- og stavekompetence. Resultaterne viser, at de har rykket sig markant, og så er det nu der skal følges op på disse færdigheder i skolen og i hjemmet for dermed at sikre den vundne fremgang,” udtaler Jan Stigaard.

Både Lene Stisen og Jan Stigaard vurderer, at eleverne vil være mere motiverede til at fortsætte denne udvikling efter at have gennemført forsøget.

Eleverne kan selv se og mærke, at det virker. Ydermere er de glade for at opleve en faglig skolesucces. Eleverne plejer ikke at være glade for at blive testet, fordi de er vant til at falde igennem. Men her får de faktisk en succes, og de vil gerne vise, at det er gået godt.

”Eleverne er rigtig glade for, at det er gået godt og de vil bruge nogle af de nye redskaber, som de har fået. Det viser sig blandt ved, at de er begyndt at bruge nogle af de IT- værktøjer, vi tidligere har givet dem, for eksempel programmet CD-ord6, der hjælper dem med ordforslag, når de sidder ved computeren. Det har de ikke brugt før, men nu har de vænnet sig til det, blandt andet fordi de kan se, at det hjælper dem,” siger Lene Stisen.

Et af formålene med forsøget er, at eleverne efterfølgende skal være mere aktive i den almindelige undervisning.

Skoleleder Jan Stigaard.

”Det er endnu for tidligt at konkludere noget endeligt, idet resultaterne er baseret på de to første elever. Men hvis resultaterne holder i længden, burde skoledagen blive mere fagligt interessant, lærerig og udbytterig for disse elever,” siger Jan Stigaard.

Næste ansøgningsrunde til turbodansk har frist den 11. december 2009. Alle skoler, som deltager i forsøg med turbodansk, skal indsende en evaluering og et regnskab. Skolerne skal også levere dokumentation til en fælles ekstern evaluering af hele turbodanskprojektet.

Se pressemeddelsen vedrørende ansøgningsrunden her.
Se alle forsøg med Skoleudvikling på Skoleudviklings hjemmeside.