18-03-2009

Digitale afgangsprøver tester også forståelse

Siden de digitale afgangsprøver – som er afkrydsningsopgaver, der scorer sig selv – blev indført i 2005, er formand for Opgavekommissionen, Keld Nørgaard, ofte blevet mødt med spørgsmål om, hvad de digitale afgangsprøver egentlig undersøger.
Svaret er, at de digitale prøver både viser elevernes paratviden – og det, som kaldes paratforståelse, forklarer han:

Et spørgsmål om enkønnet formering af dafnier i die digtiale afgangsprøver tester paratforståelse.

”Paratviden kalder vi det, når eleven ikke behøver at have opnået en dybere forståelse for at svare rigtigt. Det er for eksempel spørgsmål som, ”Er dette en dafnie?”. Der er kun to svarmuligheder. En del af spørgsmålene i de digitale prøver er til dels konstrueret over denne læst”, fortæller Keld Nørgaard.
Han lægger dog vægt på det andet begreb: Paratforståelse. Det går et spadestik dybere.

Dafnier viser forståelse

”Et år havde vi for eksempel et spørgsmål, som handlede om dafnier. Teksten fortalte, at det er små krebsdyr, som kan formere sig ukønnet. Det vil sige, at en hun kan lægge æg uden at være befrugtet af en han. Eleverne skulle tage stilling til, hvad det betyder for dafnierne.
De kunne vælge mellem syv svarmuligheder, hvoraf to var rigtige: Et rigtigt svar er, at alle ungerne bliver kloner. Det viser, at man har den paratviden, at enkønnet formering fører til kloner. Men der var også mulighed for at svare, at det betyder, at populationen af dafnier kan vokse meget hurtigt. For at vælge denne mulighed skal eleven have forstået, at fraværet af hanner betyder, at der er så mange flere produktive dafnier – som alle kan formere sig enkønnet. For at vælge det, skal eleven kunne kombinere det, han eller hun har lært og tænke lidt videre. Det kalder vi, at de har opnået paratforståelse”, siger Keld Nørgaard.

Kodrivere og moskusokser

En dyb glæde ved faget, god sparring med kolleger og ind i mellem en ide fra hans egen lille økologiske landsby lige uden for København danner baggrund, når Keld Nørgaard og kollegerne skal finde på temaer til årets afgangsprøver i geografi og biologi. Keld Nørgaard er uddannet lærer og arbejder som skolekonsulent i Ballerup kommune. Han er også formand for den fire-mands-gruppe, som under navnet Opgavekommissionen udarbejder afgangsprøver i de to fag, hvor eleverne skal gå op til digital prøve, enten i geografi eller i biologi.
Årets arbejde med afgangsprøverne starter allerede i august, hvor kommissionen mødes og beslutter sig for temaer som for eksempel et land. Opgaverne skal vise, om eleverne er i stand til at anvende den viden og indsigt, som de gerne skal have tilegnet sig. Men de behøver ikke at kende noget til det land, det hele foregår i.
”Mange tror, at når alle opgaverne foregår i Grønland, er de elever, som ikke har arbejdet med Grønland, dårligt stillet. Men det er ikke tilfældet. Eksempelvis havde vi formuleret en opgave, hvor eleven skulle se på tre celler, en fra en grønlandsk kodriver, en fra en moskusokse og en fra en bakterie. Spørgsmålet lød, hvilken af de tre celler, som kunne gennemføre fotosyntese. Det var ganske vist en grønlandsk sammenhæng, vi havde valgt, men det kunne ligeså godt have været noget helt andet”, fortæller Keld Nørgaard.
Teamet skal ende med 20 opgaver i geografi og 20 i biologi.
Der skal i alt konstrueres fire forskellige opgavesæt i hvert fag, fordi der både skal være tre digitale prøvesæt (heraf et på papir) og et syge-sæt. Temaet omkring opgaverne kan godt ligne, men de konkrete opgaver vil være forskellige.  

Hvordan man kan vide, om alle sæt i hvert fag er lige svære, er også et spørgsmål, Keld Nørgaard ofte får stillet. I efteråret analyserede professor Svend Kreiner fra Københavns Universitet opgaverne for folkeskolens digitale afgangsprøver i henholdsvis geografi og biologi. Svend Kreiner er psykometriker, det vil sige en matematiker, som er specialist i testning. Han er tilknyttet udviklingen af de nationale test i folkeskolen, hvor han blandt andet gennemfører undersøgelser af sværhedsgraden for de opgaver, der indgår i de nationale test. Nu anvendte han samme metode til folkeskolens afgangsprøver fra 2008.
”Det var meget spændende for os, for vi har netop som alle andre opgaveudviklere baseret os på egne og andres erfaringer. Nu fik vi en psykometrisk måling på, om de tre sæt så var lige svære og om der var forskelle på, hvem der havde nemt og svært ved at løse opgaverne”, fortæller Keld Nørgaard.
Heldigvis var svaret, at alle opgavesæt i hvert af fagene faktisk var lige svære – og også lige vanskelige for alle typer af elever. Der var dog en meget lille forskel i nogle grafiske opgaver, hvor piger og drenge løste dem en smule forskelligt. Men det var en minimal forskel, som ingen betydning havde for resultatet.
”Vi var meget lettede bagefter”, fortæller Keld Nørgaard. ”Vi har jo ingen mulighed for at teste opgaverne på rigtige elever inden afgangsprøverne. Derfor var det meget tilfredsstillende, at vores egen fornemmelse viste sig at holde stik”, fortæller Keld Nørgaard.
I maj måned skal eleverne op til digitale afgangsprøver i biologi og geografi for tredje gang. Også denne gang vil der være backup på papir, hvis teknikken mod forventning skulle drille.

Tekst: Hanne B. Jørgensen, Skolestyrelsen

Se alle