Lærernes professionelle udvikling 

En fjerdedel af de danske lærere har ikke været på kompetenceudvikling af mindst en dags varighed

Lærere har, som andre fagpersoner, brug for jævnligt at få opdateret deres kvalifikationer, og det sker under en række forskellige former fra kompetencegivende videreuddannelser over kurser til coaching fra andre lærere. Det er i gennemsnit 89 % af lærerne i TALIS, som har deltaget i en eller anden form for faglig kompetenceudvikling af mindst en dags varighed de seneste 18 måneder. Dette gælder for 76 % af de danske lærere, og 24 % har således ikke deltaget i kompetenceudvikling af mindst en dags varighed de seneste 18 måneder.
 

De 76 % af de danske lærere, der har deltaget i kompetenceudvikling, har i gennemsnit været på kompetenceudvikling i 13 dage. Dette tal er for TALIS-gennemsnittet 17 dage.

Der er stor variation landene imellem i forhold til, hvor stor andel af lærerne der har været på kompetenceudvikling og i hvor mange dage. I yderpunkterne ligger Spanien, hvor 100 % af lærerne har deltaget i kompetenceudvikling i 26 dage og Mexico, hvor 92 % af lærerne har været på kompetenceudvikling i 37 dage. Sammen med Danmark ligger Tyrkiet, hvor 75 % af lærerne har været på kompetenceudvikling i 15 dage. I Irland har 90 % af lærerne deltaget i kompetenceudviklingsaktiviteter, og de har været afsted i 6 dage, hvilket er det laveste antal dage i undersøgelsen.

I de nordiske lande er der i Island 77 % af lærerne, der har deltaget i kompetenceudvikling, og de har i gennemsnit deltaget i 13 dage. I Norge har 87 % af lærerne været på kompetenceudvikling, og her har de været afsted i gennemsnit 11 dage.

I gennemsnit har alle danske lærere brugt 10 dage på faglig kompetenceudvikling, mens TALIS-gennemsnittet er 15 dage.
 

Frivilligt for danske lærere at deltage i kompetenceudvikling

I nogle lande er deltagelse i professionel udvikling obligatorisk, i andre lande sker det på mere frivillig basis. I Danmark er 35 % af den faglige kompetenceudvikling, som lærerne har deltaget i, obligatorisk. Til sammenligning er 50 % og 56 % af kompetenceudviklingen i Island og Norge obligatorisk, og TALIS-gennemsnittet er 51 %. I Spanien, hvor alle lærere har deltaget i kompetenceudvikling, har 69 % af aktiviteterne været obligatoriske.

Hyppig dialog med kolleger

Den hyppigste form for professionel udvikling i Danmark og TALIS er uformel dialog med kolleger og dernæst deltagelse i kurser/workshops og læsning af faglitteratur, mens den sjældneste er observation på andre skoler. Efteruddannelse vurderes generelt af lærerne at have en høj værdi for deres arbejde.

Oversigtstabel 3: Andel lærere, der inden for de seneste 18 måneder har deltaget i nogle af nedenstående faglige udviklingsaktiviteter
 

Danske lærere udtrykker behov for kompetenceudvikling med henblik på at undervise elever med særlige behov

Lærerne er blevet bedt om at vurdere, hvor de har behov for faglig kompetenceudvikling. Blandt de danske lærere er der flest (25 %), der udtrykker et stort behov for professionel udvikling omkring undervisning af elever med særlige behov. Dette behov deles af deres internationale kolleger. Et andet område, hvor de danske lærere ønsker mere kompetenceudvikling, er it-anvendelse i undervisningen (20 %). Til gengæld er der under 10 % af lærerne, der udtrykker et stort behov for at kompetenceudvikle indenfor styring af undervisningen, viden om og forståelse af deres linjefag, skoleledelse og administration, vejledning af elever, undervisning af elever med forskellig kulturel baggrund samt elevernes disciplinære og adfærdsmæssige problemer.

Figur 2: Lærernes vurdering af, hvor de har behov for kompetenceudvikling
 (se figur 2 i pdf i fuld størrelse)

Lærerne vil gerne have mere kompetenceudvikling

I TALIS har i gennemsnit 55 % af lærerne ønsket at deltage i mere faglig kompetenceudvikling inden for de seneste 18 måneder, end de rent faktisk gjorde. I Danmark gælder det for 48 % af lærerne, mens det på Island gælder for 38 % og 70 % af lærerne i Norge.

Manglende opbakning til kompetenceudvikling i Danmark

Der viser sig at være flere grunde til, at lærere ikke får den professionelle udvikling, de kunne ønske sig. Internationalt set er den hyppigste grund, at det ikke passer ind i lærernes skema. Danmark skiller sig ud ved at være det land, hvor flest lærere (38 %) angiver, at arbejdsgiveren ikke støtter, at man får efteruddannelse – TALIS-gennemsnittet er 15 %. Både i Danmark og i TALIS er der desuden 42 % af lærerne, der angiver, at der ikke var et passende udbud af efteruddannelsestilbud.