Konference om kvalitetsrapporter 2009

Folkeskolens kvalitetsrapporter til evaluering

Kommunerne er nu færdige med de årlige kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. En konference afholdt den 25. februar samlede op på erfaringerne fra de første to års arbejde med kvalitetsrapporterne.

Hvad er kvalitet? Det enkle spørgsmål, som langt fra er enkelt at svare på, stillede Peter Dahler-Larsen, professor i evaluering på institut for statskundskab, Syddansk Universitet, i sit oplæg på konferencen ”Kvalitetsrapport generation 3”.

”Der ligger en iboende spænding i kvalitetsbegrebet. Kvalitet har traditionelt været betragtet som noget ekstraordinært, noget ud over det sædvanlige. Men det, vi efterspørger i dag er kvalitet som det forventelige, rutinemæssige. Og da kvalitetsbegrebet er flertydigt og kan ”klistres” på alting, er det afgørende i forhold til kvalitetsrapporterne at gøre sig klart, hvilket perspektiv man anlægger,” sagde Peter Dahler-Larsen.

(Peter Dahler-Larsen, professor i evaluering på Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, diskuterede tendenser og udfordringer i kvalitetsdebatten lige nu.)

En central udfordring i arbejdet med kvalitetsrapporterne er derfor at kunne jonglere med åbne begreber som kvalitet, udvikling, synlighed og mening kombineret med en række håndfaste indikatorer.

Samarbejde mellem læringsrum

En undersøgelse fra KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut) af de første kvalitetsrapporter har vist en stor variation i måden at gribe evalueringen an på, både mellem kommunerne og mellem de enkelte kommunale sektorer. Tim Jeppesen, direktør i KREVI, præsenterede undersøgelsen og lagde op til en diskussion af, hvordan kvalitetsrapporten kan blive et redskab, der kan skabe sammenhæng mellem evaluering og ledelse i praksis i kommunerne.

”Det er vigtigt at sikre, at kvalitetsrapporten understøtter samarbejde mellem forskellige læringsrum på lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt niveau. For eksempel kan et begreb som inklusion gennemgå en transformationsproces fra politisk til lokalt niveau og kan tolkes vidt forskelligt på forskellige niveauer,” sagde Tim Jeppesen.

Han påpegede, at dialog derfor er afgørende for at sikre et godt forløb i arbejdet med kvalitetsrapporterne.

Styrket evalueringskultur

Kvalitetsrapporterne på folkeskoleområdet blev indført fra og med skoleåret 06/07 som et værktøj til at sikre systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen.

Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune har ansvaret for at udarbejde den årlige kvalitetsrapport, som skal beskrive det netop afsluttede skoleår. Kvalitetsrapporten skal udover en række oplysninger om rammebetingelser bl.a. indeholde vurderinger af det faglige niveau og af de pædagogiske processer for kommunens skoler.

På konferencen den 25. februar, der blev arrangeret af CEPRA, Nationalt Videncenter for Evaluering i Praksis i samarbejde med Skolestyrelsen, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og KLEO, blev det kommende års kvalitetsrapport lagt op til diskussion. Formålet med konferencen var at reflektere over og samle op på erfaringerne fra de to første års kvalitetsrapporter, samt at inspirere hinanden til det fremtidige arbejde med kvalitetsrapporten. Deltagerne var repræsentanter fra de kommunale uddannelsesvalg, kommunale ledere, pædagogiske konsulenter, skoleledere og lærere.

Videndeling i workshops

En del af konferencen var afsat til et workshopforløb, hvor deltagerne kunne udveksle erfaringer og diskutere en række konkrete problemstillinger. Deltagerne havde mange positive erfaringer at udveksle, og diskussionen viste, at kommunerne er kommet langt i arbejdet med kvalitetsrapporten.

(Henriette Holmsgaard fra Skolestyrelsen var procesleder på workshoppen om udviklingsstrategier for kvalitetsrapporten.)

Workshopperne tog udgangspunkt i konkrete temaer og spørgsmål. Et tema var: Hvordan kan kvalitetsrapporten bidrage til at formulere fremadrettede udviklingsstrategier på forskellige niveauer?

Her kom man blandt andet frem til følgende pointer:

• Dialog er en forudsætning for at skabe udvikling, da dialog og inddragelse skaber ejerskabsforhold omkring rapporten. Først når man har dialogen bredt ud i kommunen, giver det mening at arbejde med kvalitetsrapporten.
• Det er udbredt at afholde besøgsrunder på skolerne, dialogmøder m.v. for at skabe dialog om kvalitetsrapporten og inddrage forskellige parter på relevante måder og tidspunkter i processen.
• Kvalitetsrapporten skal ikke stå alene som eneste kvalitetssikrende værktøj i kommunen, men må være en del af et større kvalitetssystem.