Konklusioner fra to konferencer om Kvalitetsrapport generation 2  - et fremadrettet blik på baggrund af erfaringer

Det første års erfaringer med de kommunale kvalitetsrapporter blev grundigt evalueret, da Skolestyrelsen og Nationalt Videncenter for Evaluering i Praksis (CEPRA) mf.  den 11. og 13 marts 2008 afholdte evalueringsfaglige konferencer i henholdsvis Ålborg og København. Samlet deltog ca. 250 skoleledere, kommunale embedsmænd og fagkonsulenter på de to konferencer. Konferencernes overordnede budskab var, at kvalitetsrapporterne skal være et udviklingsredskab, der fremmer dialogen og samarbejdet mellem skolerne, det politiske og det administrative niveau.

Stor interesse for kvalitetsrapporter

Videncenterleder Tanja Miller fra CEPRA var meget tilfreds med konferencen og deltagernes entusiasme.

”Det er gået helt forrygende. Folk er meget interesserede, og vi fornemmer, at de fleste opfatter kvalitetsrapporterne som et positivt middel til forbedring. Nogle frygter selvfølgelig, at det bliver et kontrolredskab i stedet for. Men her er dialog og samarbejde om det praktiske arbejde mellem de forskellige niveauer helt centralt,” sagde Tanja Miller.

Mange af oplægsholderne ønskede at sætte fokus på en fremadrettet dialog i arbejdet med kvalitetsrapporten, for at undgå kontrolfrygten på skolerne. Kvalitetsrapporterne kan blive et vigtigt redskab for kvalitetsudviklingen af folkeskolen, men ting tager tid. Det er især en stor udfordring at få indarbejdet et lokalt aftryk på rapporten, så de lokale skoleledere og lærere kan identificere sig og skabe mening med konklusionerne i rapporterne.

Første generation af kvalitetsrapporten har flere steder båret præg af at være en afrapportering af data og resultater. Men kommunerne er ambitiøse og arbejder på at give kvalitetsrapporterne et mere fremadrettet, dialogbaseret og lokalt fokus.

Erfaringerne fra det første år viser dog, at der generelt er blevet taget godt imod kvalitetsrapporten. I mange kommuner har den allerede været med til at styrke dialogen mellem politikere, administration, skole og forældre.

Bureaukrati eller udvikling

Jakob Frandsen fra CEPRA deltog i konferencen for at fortælle om en undersøgelse i Aalborg Kommune, hvor man havde interviewet politikere, skoleledere og embedsmænd om deres erfaringer med kvalitetsrapporten. Alle var generelt positive over for kvalitetsrapporten som udviklingsredskab, men det stod også klart, at de tre niveauer talte tre forskellige sprog og havde tre forskellige tankesæt.

”Vi kan se, at jo højere oppe man er i den parlamentariske styringskæde, jo gladere er man for tal og oversigter. Skolelederne foretrækker derimod kvalitative data, processer og udvikling. Så udfordringen er at integrere begge dele i kvalitetsrapporterne,” konkluderede Jacob Frandsen.

Derefter lagde en skoleleder og en forvaltningskonsulent fra Esbjerg Kommune op til diskussion. De to oplægsholdere var enige om det positive potentiale i kvalitetsrapporterne. Steffen Lawaetz, skoleleder på Nørremarkskolen i Esbjerg Kommune, gjorde dog opmærksom på en faldgrube, som skoler og forvaltning skal undgå.

”Det spiller en rolle, at skolelederen ender med at modtage en tyk, bureaukratisk 300-siders rapport, hvor det ofte er svært at genkende sig selv i rapportens konklusioner. Helhedsvurderingen er muligvis sand, men den er langt fra hele sandheden. Derfor er den opfølgende ledelsesmæssige dialog mellem skolelederen og forvaltningen meget vigtig,” sagde skolelederen fra Nørremarkskolen.

Gitte Høj Nielsen, leder af konsulentvirksomheden Pædagogisk Udvikling i Esbjerg Kommune, supplerede:

”Det er vigtigt, at forvaltningen har et beredskab, der er parat til at skabe en dialog, der kan give en fremadrettet evalueringsspiral. Rapporten skuer bagud, men opfølgningen skal se fremad,” sagde Gitte Høj Nielsen.

PowerPoints fra konferencerne, referater fra workshops samt diverse artikler om arbejdet med kvalitetsrapporter kan findes på www.cepra.dk