Serviceområdets 10. skoleår

Elever på Korsløkke Ungdomsskole i Odense har de seneste fire år kunnet vælge Erhvervslivets 10. skoleår, som er en særligt tilrettelagt 10.klasse med erhvervsrettet undervisning og praktik. Her er de i praktik tre dage om ugen og på skolebænken de resterende to med undervisning i en reduceret fagrække.

 


Den afvekslende hverdag motiverer skoletrætte og fagligt svage elever, som får mere selvtillid, fordi de beviser, at de kan klare et job. Nu udvider skolen Erhvervslivets 10. skoleår med praktikpladser i butiks- og servicefag som supplement til de mere håndværksprægede fag, hvor eleverne hidtil har fundet praktikpladser.


LÆREREN: UNDERVISNINGEN ER TÆT PÅ PRAKSIS

Elever på Erhvervslivets 10. skoleår møder to gange om ugen på Korsløkke Ungdomsskole. Undervisningen begynder klokken halv otte, hvor de bliver mødt af lærer Jørgen Sand.

”De møder tidligt, fordi undervisningen skal være erhvervsrettet. Eleverne skal opleve, at det er noget andet end at gå i skole. Samtidig lærer de at møde til tiden,” forklarer Jørgen Sand, der har været lærer på Korsløkke Ungdomsskole, siden linjen med Erhvervslivets 10. skoleår blev oprettet for fire år siden.

Undervisningen er i princippet den samme, som eleverne har fået i 9. klasse, men der er fokus på fagene dansk, matematik og engelsk. ”De fleste elever er svagt fagligt funderede. Ofte er deres faglige niveau ikke alderssvarende, og de har modtaget specialundervisning. Mange af dem gik ikke til eksamen i 9. klasse eller fik en dårlig eksamen. Så det er en succes, hvis de ender med at tage en eksamen med et nogenlunde resultat,” siger Jørgen Sand.

De møder tidligt, fordi undervisningen skal være erhvervsrettet. Eleverne skal opleve, at det er noget andet end at gå i skole. Samtidig lærer de at møde til tiden
Jørgen Sand, lærer, Korsløkke Ungdomsskole

Undervisningen tager udgangspunkt i hverdagen

Undervisningen er delvis tilrettelagt efter teorierne om mange intelligenser og læringsstile. Den følger ikke en lærebog, men er lagt an på temaer – ofte med udgangspunkt i elevernes oplevelser i praktikken. ”I matematik kan vi arbejde med en kassebon, fordi flere arbejder i butikker.  Vi kan også gennemgå en lønseddel, som mange mennesker har svært ved at forstå,” fortæller Jørgen Sand.

Hver morgen er første punkt på programmet, at Jørgen Sand med udgangspunkt i, hvilken dato det er, fortæller om historiske begivenheder. ”Det kan være om, at kong Christian faldt af hesten, og at det er Bob Marleys fødselsdag. Det er et afsæt til blandt andet at snakke om samfundsforhold, geografi og kulturelle forskelle,” siger han.

Der er blevet færre praktikpladser

En af udfordringerne ved erhvervsklassen er, at skoleformen er afhængig af, at eleverne kan finde en praktikplads. Det er blevet sværere i takt med, at finanskrisen er strammet til. ”Vi får gode hensigtserklæringer fra arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen, men på den enkelte arbejdsplads er det blevet sværere at få en aftale,” fortæller Jørgen Sand.

”Hvis vi taler med en mekaniker, vil han gerne have en ulønnet praktikant i 14 dage, men han tør ikke skrive en kontrakt på et år. Problemet er, at vores koncept bygger på, at eleverne viser, at de magter et arbejde, og at de er værdige til at tjene deres egen løn,” siger han.



Artikler fra Korsløkke Ungdomsskole:

Skolelederen: "Servicefag skal lokke flere piger til ungdomsskolen"

Eleven: "Arbejdet motiverer mig"


Senest opdateret 05.08.2010
Gode erfaringer
Det er journalist Mikkel Kamp og billedjournalist Ulrik Samsøe Figen, der står bag beskrivelserne af de gode erfaringer.