Sæt evaluering på dagsordenen
Skolestyrelsen og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) inviterer til inspirationsseminarer i april 2010
Savner du inspiration til, hvordan du kan arbejde med evaluering i din hverdag?
På seminarerne sætter Skolestyrelsen og EVA fokus på forskellige temaer inden for evaluering. Målet er at bidrage til at styrke skolens arbejde med evaluering i praksis.
Vælg to af fire workshopper
Seminarerne er bygget op omkring dialogbaserede workshopper med forskellige temaer. Det vil være muligt at deltage i to af følgende workshopper
- Nationale test – formål og anvendelse
- Elevplanen som et redskab til evaluering
- God evalueringskultur
- Selvevaluering som metode til at udvikle teamsamarbejdet
Læs mere om de fire workshopper: Download invitationen til inspirationsseminarerne (pdf. 596 KB)
Seminarernes Form
Seminarerne er bygget op omkring workshopper med forskellige temaer, der alle knytter sig til lærernes arbejde med evaluering. Workshopperne er baseret på dialog, og vi tager udgangspunkt i deltagernes egne refleksioner, erfaringer og viden fra praksis.
Deltagerne får også konkrete værktøjer med hjem, så de kan dele den nye viden fra seminaret med de-res øvrige kolleger.
Sådan tilmelder du dig?
Målgruppen for seminaret er lærere og/eller ressourcepersoner på skolen, fx lærere, der har evaluering som et særligt ansvarsområde. For at skabe de bedst mulige rammer for videndelingen hjemme på sko-len, skal der minimum deltage to lærere fra hver skole, og I skal vælge samme workshopper.
Det koster 850 kroner pr. person at deltage, og du tilmelder dig og din kollega via EVA’s hjemmeside, www.eva.dk/grundskole/inspirationsseminar, senest d. 1. marts 2010.
Mere information om seminaret
Du kan få mere information om inspirationsseminarerne, læse mere om de forskellige workshopper og se et program for seminarerne i invitationen: Download invitationen (pdf. 596 KB). Skolerne har d. 9. december 2009 fået tilsendt en trykt invitation.
Har du spørgsmål til seminarerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk konsulent Stine Juul Knudsen på 3392 6134 eller på stine.juul.knudsen@skolestyrelsen.dk
Senest opdateret 11-12-2009